Læs også: ”Hvad er en Moderne Shaman” og ”Hvad er den Moderne Bevidsthed”
Undervisningen, som du modtager på Visdomsskolen, er en blanding af ord, healing, praktiske opgaver og åndsvidenskab, samt praktiske forståelser og udfoldelse i hverdagen. Alt i en form som er integrerbar med det moderne liv og den moderne forståelse af virkeligheden og hvad der er vigtigt.
Du møder undervejs dybere filosofiske perspektiver og logiske beskrivelser, som kan sammenlignes med teknisk naturvidenskabelige forståelser og principper. Det betyder at områder som f.eks. Healing, klarsyn og kanalisering, manifestation og guidning, energiforståelse og administration kan tilgås uden at konflikte med den moderne forståelse af virkeligheden.
Undervisningen henvender sig til dig, som er nysgerrig på eller ved, at der er mere mellem himmel og jord. Dig som gerne vil have indsigt, forståelse og balance med din følsomhed og din spirituelle vej. Uddannelsen er for dig, som gerne vil have åbnet og udviklet dine spirituelle evner, så de støtter dig i dit professionelle virke og i hele dit grundlag for at være dig.
Du møder her på Visdomsskolen en trinvis indtræden, som giver adgang til din trivsel, indsigt, visdom og udfoldelse af dine kompetencer. Adgangen danner grundlag for en stærk balanceret eksistens i dit liv, i dit erhverv og i dit virke som moderne menneske. Ord, healinger og opgaver i undervisningen er baseret på kanaliseringer fra Kilden/Spirit. Denne højere lære er skabt i en form, som har til udgangspunkt at få dig det rette sted hen og åbne for din rene indre adgang til visdom.